Forfatterskab og sindstilstande?

Vi ved alle hvad en forfatter er, og at de ikke arbejder som alle andre gør, det kræver selv disciplin, og det kræver en fantasi uden lige, og selvfølgelig en ordentlig formuleringsevne. Men hvordan er det egentlig at være forfatter? Jeg har prøvet at finde udtalelser fra Dan Brown og Philip Pullman, men ingen steder har de udtalt sig om det, jeg har derfor sendt et spørgsmål til Philip Pullman om netop dette. Regner dog ikke med svar inden ugen er ovre så jeg vil prøve at formulere mig gennem hvad han ellers har svaret på.

Philip Pullman har bla. fået spørgsmålet om han nogensinde har oplevet at få hvad man kalder "Writers Block" (Man kan ikke skrive fordi noget blokerer en psykisk). Han har kort sagt at det er svært at skrive, og der er nogle der bare leder efter en undskyldning for at få sympati.

Hvad kan jeg så få ud af det? Jo, han hader når folk prøver at latterliggøre forfatterskab ved at komme med undskyldninger for hvorfor de ikke kan skrive, det er latterligt, og han tolerer det ikke. Han elsker at skrive, syntes det at være forfatter er ligesom alle andre jobs.

Philip Pullmans arbejdsplads var før i tiden et skur, ergo, han er ligeglad med hvor han arbejder, han kan bare godt lide selve arbejdet, og selvom det regner og det er surt at skulle gå ud i det, vil han gerne gøre det for at komme over til sit skur for at arbejde. Når man er forfatter må man tage det sure med det søde, ligesom ved alt andet.

Og til sidst, Philip Pullman der beskriver hele sin dagsrytme, mente selv det var bedre at have det hele direkte, i stedet for at oversætte med mulige fejl.

"I'll get up at about half past seven and take my wife a cup of tea, and have my breakfast at the kitchen table reading the paper. I'll sit down at my desk at about half past nine and work until it's time for lunch, with a break for coffee half way through. If I'm lucky I'll have written three pages by then, and I can fool about with my power tools in the afternoon. If not, it's back to the desk until the three pages are covered.

I write with a ballpoint pen on A4 sized narrow-lined paper. The paper has got to have a grey or blue margin and two holes. I only write on one side, and when I've got to the bottom of the last page, I finish the sentence (or write one more) at the top of the next, so that the paper I look at each morning isn't blank. It's already beaten. That number of pages amounts, in my writing, to about 1100 words.

When I've finished a story I'll type it all on to the computer, editing as I go. Then I read it all again and think it's horrible, and get very depressed. That's one of the things you have to put up with. Eventually, after a lot of fiddling, it's sort of all right, but the best I can do; and that's when I send it off to the publisher." Indsat fra http://www.philip-pullman.com/about_the_writing.asp

Sindstilstande når han skriver er der ikke fortalt noget om, men når han retter sin historie igennem bliver han frygtelig deprimeret over at den er så dårlig (Ifølge ham selv).
Hans dag er måske ikke helt normal, men, hvad er normalt?

Alle oplysninger fundet på
http://www.philip-pullman.com/about_the_writing.asp