Forfatterskabs retninger

Indenfor skrivningens verden, er der forskellige veje man kan følge, og efter hvilken person man er, vælger man en specifik vej. F.eks. Dan Brown, som har en forkærlighed for mysterie, koder, nøgler til steder der skulle forblive låst, og konspirations teorier. Han vælger at skrive om netop disse emner i hans bøger, han sørger for at holde det mystisk men hurtigt, det betyder ikke nødvendigvis at han læser bøger som hans egne, men det betyder bare at det er sådan han tænker, den måde han er bedst til at tænke på. Mens vi har sådan nogle som Philip Pullman og J.K. Rowling som skriver bøger der handler om det uvirkelige, andre verdener, og folk der har kræfter og ting der er unaturlige, og selvfølgelig også handler om verdens undergang eller verdens fortsættelse. De har den mere barnlige tilgang til deres måde at skrive deres bøger på, hvilket tilgengæld også gør historien nemmere at følge med i, og giver den en helt anden slags handling, som også kan være voldelig og meget beskrivende, men ikke i samme grad som andre forfattere gør det. Tolkien har en helt anden måde at skrive på end de tre andre, han vælger at gå helt ned i de mindste detaljer, hvilket for nogen kan blive utrolig kedeligt at sidde og læse. Han skriver meget voksent, og nogle gange med lidt krogede ord, han bruger meget sin engelsk viden til at skrive på den måde han gør, hans historier om jordens anden alder er utrolig anderledes fra mange andre forfatteres historier. Han holder en fast selvom det hele går forholdsvist langsomt, hans bøger om jordens anden alder er lange, og man bruger det meste af sin tid på at få et billede af omgivelserne som han beskriver så nøje. Så har vi også science fiction, hvor forfatteren skriver en historie med noget uvirkeligt/fremtids noget, hvor historien kan foregå i fortiden, nutiden eller fremtiden, men ligemeget hvad skal der være noget med vi ikke har set i dag. Udover den mere seriøse side af børnebog skrivning, gåde og mysterie skrivning, og eventyrs skrivning, har vi også de mere direkte børnebøger, hvor forfatterne skriver i et sprog der er forståeligt for børn, og sørger for at gøre det spændende og eventyrligt med billeder og intet der kan direkte skræmme dem. Mange gange er historierne uden direkte handling, men bare en masse fejl som hovedpersonerne laver mens de går videre i historien. Så er der selvfølgelig historie bøger, hvor forfatteren skriver om et emne der omhandler noget for lang tid siden, for det meste bare facts og ikke altid en direkte historie, mere bare faglitteratur, f.eks. om alle dronninger og konger i Danmarks historie, hvad de lavede og hvordan de levede. Og til sidst har vi de "normale" voksenbøger, kærlighed, drama, broderskab, hvor forfatteren skriver om en problematik, enten undertrykkelse, utroskab, eller vold, et eller andet der gør livet svært at leve og giver historien indhold. Også kendt som socialrealisme, behøver dog ikke være depressivt konstant, kan også være en bog hvor humor er det vigtigste, men hvor der kommer en problematik der udvikler hovedpersonen/hovedpersonerne.